You are here

Tips til markedsføring og kommunikation

  • foto af kaffe, bolle og flyer uddelt som reklame for Frivillig Fredag 2012

    Kaffe, bolle og flyer uddelt i samarbejde med frivillige fra Seniorhuset Korsagergård som reklame for Frivillig Fredag 2012 - uddelt om morgenen ved Vallensbæk og Albertslund Station

Her kan du læse om de mediekanaler, I som frivillige kan overveje at bruge ifm. arrangementer oa.

For at få mest mulig opmærksomhed, er det vigtigt at få kendskabet til arrangementer, udstillinger og øvrigt, udbredt så meget som muligt.

Presse

Der er 3 gratis aviser, der uddeles i Vallensbæk.

Aviserne kan benyttes til annoncer - det er dog de færreste arrangementer, der har midler til det. Så kan I forsøge at sende en pressemeddelelse + foto til aviserne ca. 1-2 uger inden. Ind imellem kan man være heldig at den bringes. Særligt hvis det har interesse og relevans for mange borgere.

Efter afholdelse er det igen en god idé at sende foto og efteromtale, så jeres forening synliggøres.
Du finder kontaktoplysningerne på de 3 aviser her:

Vallensbæk NU

Vallensbæk NU er et husstandsomdelt borgerblad i Vallensbæk, der udkommer ti gange om året med et interval på ca. fem uger.

I er velkomne til at sende et forslag til en artikel til Vallensbæk NU, der omhandler jeres forening eller arrangement.
Vær opmærksom på, at der er redaktionel deadline 1 ½ måned før bladet udgives. Så vær i god tid. Se aktuelle deadlines her.

Brug kalenderen på Vallensbæk Kommunes hjemmeside

I kan også oprette jeres arrangement i kalenderen på hjemmesiden. I finder link til kalenderen her. (Tryk på den orange firkant øverst i venstre hjørne).
Så bliver jeres arrangement samtidig nævnt i det ugentlige nyhedsbrev fra Vallensbæk Kommune.
Desuden kommer arrangementer, der er indskrevet i god tid, med i Vallensbæk NU (skriv dem senest ind ca. 2 mdr. før de afvikles).

Facebook

Vi har lavet en facebook-side, der hedder Frivillig i Vallensbæk.
Her er alle velkomne til at "poste" et opslag. Man skal være oprettet som facebook-bruger for at gøre det. Hvis du ikke er det, er du velkommen til at kontakte os (se kontaktopl. nederst på siden), så kan vi "poste" det for dig.
Desuden har Vallensbæk Kommune en facebook-side. Her kan du også selv sende et opslag ind. Alternativt kan du kontakte kommunikation (I finder komtaktoplysninger nederst på siden).

Et billigere alternativ til annoncering end de trykte aviser, kan være at i annoncerer jeres arrangement eller aktivitet via jeres egen Facebookside/gruppe. I kan oprette en Facebook-profil her

Ophæng plakater

Plakater er et godt markedsføringsredskab at hænge op centrale og relevante steder. De bliver set af mange og er et godt blikfang. Overvej evt. hvem der er målgruppen for jeres arrangementet/aktiviteten, inden i hænger plakater op.
Husk at spørge om lov, de steder i hænger jeres plakater op. Og husk at tage plakaterne ned igen, når arrangementet er afholdt.

Uddel flyers eller postkort

I kan også gøre opmærksom på jeres arrangement ved at uddele flyers og/eller postkort. Overvej evt. at uddele noget at drikke eller spise sammen med, for at fange flere menneskers opmærksomhed.
Det kan være, kaffe, bolsjer eller lign.
Eksempelvis uddelte vi i forbindelse med Frivillig FredagsFejring i 2012, kaffe og morgenbrød sammen med flyers, der reklamerede for Frivillig Fredag, ved Vallensbæk og Albertslund Station.
(OBS: man skal spørge om lov ift. DSB).

Markedsfør jeres aktiviteter ifm. andre arrangementer

Det kan være en god idé, at tjekke om der afholdes nogle store arrangementer i tiden op til jeres egen arrangement/aktivitet. I så fald kan I undersøge mulighederne for, omI kan reklamere for jeres aktivitet i forbindelse hermed.
Det kan f.eks. være at uddele flyers for jeres forening i forbindelse med større kommunale aktiviteter eller sportsarrangementer, der afholdes i lokalområdet.

I kan tjekke kalenderen for kommende arrangementer i kalenderen eller se kommunen nyhedsbrev, der sendes ud hver fredag.

Facebook side Frivillig i Vallensbæk

Læs, følg og kommenter på vores fælles facebookside om frivillighed.

Facebook-siden administreres og redigeres af Loui Stampe Lund og Jeanette Esbensen fra Center for Sundhed, Kultur og Fritid.

Gå ind og "synes om", så opdateres du løbende. Du vil her også kunne se en masse foto fra diverse arrangementer.

Frivillig i Vallensbæk Facebook side for personer med interesse i og for frivillighed lokalt i Vallensbæk

Kontakt

Sidst opdateret 11.01.2017