You are here

Børneattester i foreninger

  • Spejdere

    3 spejdere fra Pilehavegruppens sommerlejr (2010)

Her kan du bl.a. læse om hvem der skal indhentes børneattester på, og hvordan attesterne skal opbevares.

Lovkrav om indhentning af børneattester

Foreninger er lovmæssigt forpligtet til at indhente børneattester på frivillige, hvis de beskæftiger sig med børn under 15 år eller færdes fast på steder med børn under 15 år.

En børneattest skal være med til at sikre, at voksne der er beskæftigede - som frivillige eller ansatte - ikke har været straffet for overgreb på børn. En børneattest i praksis er et udtræk fra kriminalregistret, der viser om en person er straffet efter de bestemmelser i straffeloven, der vedrører seksuelle forhold til børn under 15 år.

Sådan indhenter I børneattester

For at få tilsendt en børneattest skal I udfylde en blanket til anmodning om børneattest. Anmodningen om børneattesten sendes til Rigspolitiet. Først når I har modtaget svar fra Rigspolitiet må vedkommende arbejde i foreningen.

I finder link til Politiets blanket nederst på siden.
Lav et register over børneattester for at sikre at der indhentes børneattest på alle medarbejdere og frivillige. Registret skal opbevares forsvarlig.

Hvad gør I, når I har modtaget børneattesten?

I får enten en blank (negativ) eller en positiv børneattest samt en vejledning om, hvordan I håndterer børneattesten. De personer der er ansvarlig for børneattesterne har tavshedspligt, også efter at disse personer ikke længere er foreningen. Oplysningerne skal håndteres fortroligt.

Foreningen må ikke videregive selve attesten eller personens cpr-nummer, men må gerne videregive oplysningen om at attesten er blank samt vedkommendes navn og adresse.

Negativ og positiv børneattest

En negativ børneattest er helt blank. I en positiv børneattest fremgår det, at personen er dømt for sædelighedsforbrydelser mod børn. Oplysningerne skal håndteres fortroligt. Se øvrigt den vejledning, der vedlægges.

Tro- og loveerklæring

For at låne lokaler eller modtage støtte som forening i Vallensbæk Kommune, skal vi én gang om året se en tro- og loveerklæring på, at foreningen har indhentet børneattester på alle personer, der gennem foreningsarbejdet har direkte kontakt med børn under 15 år.
Vi arbejder på at ensrette proceduren for alle foreninger, men indtil videre er der flere forskellige tro- og love erklæringer og procedurer.

I forbindelse med §18 midler (sociale foreninger/indsatser) skal der vedlægges en "tro og loveerklæring". Der er link til den nederst på siden.

I forbindelse med ansøgning om medlemstilskud (folkeoplysende foreninger) underskriver I "tro og loveerklæring" sammen med ansøgningen (det er et felt på ansøgningsskemaet). Men for øvrige foreninger, der evt. ikke søger medlemstilskud, men gerne vil låne lokaler, er der en separat digital "tro og loveerklæring" - se linket nederst, der hedder "Tro og love erklæring om indhentelse af børneattest (folkeoplysende)".

Bemærk at en erklæring er nødvendig for at få udbetalt tilskud eller få anvist lokaler.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til tro og loveerklæring og børneattester er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid. Hvis det drejer sig om spørgsmål ifm. §18 midler, skal I rette henvendelse til Socialsekretariatet.

Mere information om børneattester

I kan finde mere detaljeret informationer om børneattester her:

Nye regler for indhentelse af børneattester

. Læs her hvad det betyder, for hvem der skal indhentes børneattester på.

Folketinget har pr. 1. juni 2012 vedtaget en tilføjelse til Lov om indhentelse af børneattester
De nye regler betyder, at der også skal indhentes børneattest på personer, der ikke som sådan er ansat til at have med børn at gøre, men som via deres arbejdsopgaver færdes fast på steder, hvor der er børn under 15 år.

Kontakt

Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand
Tlf 4797 4130
Sidst opdateret 03.03.2017